Jeg er simpelthen imponeret over det udvalg af billige kontaktlinser man kan få nu om stunder. Jeg husker tydeligt en ung pige, der som jeg og kæresten, ventede på at færgen fra Kalundborg skulle lægge til i Århus havn. Pigen var mulat, og meget smuk. Det smukkeste ved hende var dog de fantastiske blå øjne der sad på denne flotte brune pige, og jeg kunne næsten ikke få øjnene fra hende. Måske var det derfor min egen udkårne var så sur, men bevares, så kunne hun jo også bare få sig nogle øjne der er lidt mere spræl i, end de dybe skovsøer der præger hendes noble ansigt. Nej ærligt, havde hun også bemærket pigens meget blå øjne, og som kvinder jo er flest måtte hun jo da høre om de nu også var ægte, disse bedårende øjne. Men nej, pigen havde investeret i et par farvede kontaktlinser, billige og meget nemme at betale sig fra, og hun måtte da indrømme at det var en fantastisk investering, med al den opmærksomhed der fulgte med disse flotte øjne, og når det samtidigt var en nødvendighed, kunne det vist ikke være meget bedre. Måske skulle man overveje at få sig nogle, bare for at skabe lidt opmærksomhed omkring sin person, der ikke mere er så ung og tiltalende som en køn mulatpige med smukke øjne.
Bedårende øjne kan købes billigt.
October 14th, 2008 by modeklunzSmukke øjne siger alt
October 14th, 2008 by modeklunzJeg må indrømme det… Kontaktlinser foretrækker jeg, for jeg er vild med et par smukke øjne. Der er noget fortryllende ved øjne. Øjne der funkler er min absolutte favorit, og derfor tror jeg at min bedre halvdel har sådan et godt tag på mig. Hun har de smukkeste lyseblå øjne man kan forestille sig. Øjnene siger alt. De viser om man er i kridthuset, eller om man er på vej ud ad hoveddøren med kufferten i hånden. Når hun ser på mig og hendes øjne funkler, ved jeg at alt er i den skønneste orden. Så har jeg gjort det helt fortræffeligt. Er lyset i øjnene derimod slukket, begynder jeg at granske efter hvad jeg nu kan have gjort forkert, og der er sand for dyden mange muligheder at analysere på. Nå, men de hersens smukke øjne, er faktisk ved at komme op i den alder hvor de ganske vist er smukke udefra, men knapt så godt seende indefra, og der er vist en synstest i farvandet. Jeg beder hende om at vælge ikke at dække hendes smukke øjne med briller, hvis der efter al sandsynlighed bliver konstateret en nedgang i at se godt ud, altså af øjnene. Håber hun vælger et par billige kontaktlinser. De er med til at bevare det skønne look som jeg er så betaget af, og forhåbentlig skal se på mange år endnu.
Smarte mænd på sensommer-date
September 9th, 2008 by modeklunzLad os da bare konstatere det.
Sommeren går på hæld, og de flotte letpåklædte piger, begynder at klæde sig i lidt varmere klunz, og selvom det da er lidt ærgerligt, er der da ingen grund til at lade være med at forsøge at imponere dem. Der er selvfølgelig også noget smart dress til dig der er casual, men samtidig gerne vil score hende den søde der arbejder ved kassen i dit lokale varehus, hvor du ofte handler ind. Måske undrer hun sig lidt over hvor ofte du netop passerer hendes kasselinie, men har du købt dig en Kudo hætte sweat-shirt, vil du garanteret fremkalde et sødt lille smil på hendes smukke læber. Når du så endelig har fået mod til at invitere hende ud, på denne smukke sensommeraften, har du investeret i et smart bælte fra Friis & company, og til aftenens kølige brise, har du forberedt dig med en lækker Peak Performance dun vest. Har du samtidigt dit bedste humør med er du så godt rustet, at du nok skal få lov at se en letpåklædt pige igen, selvom sommeren er på det sidste,og vinden er blevet lidt køligere, men det er fuldstændigt op til dig selv, hvordan du vil gribe den historie an.
Den første date
September 9th, 2008 by modeklunzJeg husker det selv meget tydeligt. Nervøsiteten omkring den første date med hende man satser på at tilbringe fremtiden med. Hvad pokker skal man vælge at tage på af klunz? Jeg havde til min seneste date for snart 3 år siden valgt en smart casual påklædning, og den vakte åbenbart lykke, for hun hænger stadigvæk ved, og påstår at jeg er lige så lækker endnu, som den aften vi var sammen for første gang. Jeg havde inviteret hende ud at spise, og vi var enige om at vi ikke skulle være overdressed, altså en date i almindeligt tøj til hverdagsbrug, men selvfølgelig ville man gerne være smart klædt på for at score prinsessen! Jeg havde valgt en Hummel langærmet t-shirt som passede godt til min overkrop, og som bukser havde jeg investeret i et par fede levis 501 jeans. De sad supergodt, og fremhævede en god fast bagdél, og er der noget kvinder kan lide er det en mand med en fast rumpe. Ved køb af sko, havde jeg valgt et par fede sneakers, og der er et hav af lækre sko at vælge imellem, når man snakker seje sneakers. Hvordan du end vælger at klæde dig på, så husk at være sjov, have glimt i øjet og lade hende forstå, at denne aften er speciel for dig på grund af hende
Den lille forskel er rigtig stor.
September 8th, 2008 by modeklunz”Jeg er nødt til at købe mig den Oxmo cardigan eller trøjen fra Soaked in Luxury strik, jeg har set”, sagde hun en dag. Kvinder overdriver, og mænd lyver. Uden tvivl. Når min kæreste igen har spurgt mig om hun ikke har en stor bagdel i hendes Modström knickers, og jeg som vanligt svarer at den er slank og lækker som altid, svarer hun mig at hun ikke har et eneste stykke tøj i hendes klædeskab hun kan tage på til festen i aften, og alt hvad hun har er noget de alle sammen har set før. (Hvor er det ærgerligt at kvinders tøj hen over natten bliver ubrugeligt… gad vide om tøjproducenterne putter nogle kemikalier i kvindetøjet, der gør det uanvendeligt efter en gangs brug, og de røde lamper blinker ”Genbrug, Genbrug, Genbrug”.) Har jeg set en kvinde før i en fin kjole, vil jeg da sætte pris på at hun gentog bedriften, nu når hun var pæn første gang hun viste sig selv og sin kjole frem. Jeg regner så sandelig også med at hun er flot andre gange i samme dress. Nå, ikke? Jeg har købt en lækker mbym lynlås trøje til hende i fødselsdagsgave, men syntes det er lidt trist hvis den kun skal bruges en enkelt gang eller to, men det er vel der den lille forskel er ret stor alligevel.
Jamen honey… nu igen?
September 8th, 2008 by modeklunzJa så var der dømt indkøbshelvede i Storcentret endnu engang, og rallende med tungen hængende som en anden kobjælde ud af munden, halsede jeg efter hende med indkøbsvognen, og småmumlende var jeg nødsaget til at undskylde til folk jeg strejfede, at jeg ikke havde styr på noget som helst, og da slet ikke min kæreste, som åbenbart lige havde valgt netop denne dag til at udhule vores fællesbudget, til at forny sit tøjskab.”Ser jeg ikke flot ud i disse Oxmo bukser skatter?”, spurgte hun fra prøverummet. Jeg kiggede som vanligt på prisen inden jeg svarede hende, men nikkede et stille ok. ”Du skal altså også lige vurdere om mine skuldre hænger i denne Modström kjole, og så ved jeg ikke rigtig om jeg skal have disse mbym legging´s indenunder, og måske er jeg lidt for gammel til det her, men Susi sagde til mig i mandags at jeg da havde tabt et par kilo, så hun mente at jeg da skulle ud at have noget nyt, og hun havde selv fået nogle lækre Soaked in Luxury bukser, men det er jo også nemmere for hende at købe tøj når hun nu har en kusine der står i modebutik…. og, honey?…. skatter? Hører du efter?? Men på dette tidspunkt havde min automatiske kvindeklap indtaget sin stand-by funktion, og det eneste der kunne få mig ud af den trance, var vel egentlig et enkelt glas fadøl, eller et stykke pizza.
Tid til ransagelse og rund fødselsdag.
August 28th, 2008 by modeklunzNår en mand fylder 40 år, er det ved at være ved den tid hvor man gør op med sig selv om man har opnået de ting man egentlig gerne ville i dette så uforudsigelige liv…
En ting jeg kan sige om mig selv er at jeg nok er blevet mere modebevidst en jeg tidligere har været.. Måske i kraft af en kæreste der også er det, eller i kraft af at de største af børnene arbejder i tøjbutikker, hvor mode er et must for at eksistere. Jeg ved det ikke….måske er det bare alderen…og nu vil man ikke mere nøjes?! Jeg skal til fødselsdag ved en kammerat… Han er mildest talt lettere bagefter hvad angår at se lidt tjekket ud…. Og nu bliver han så 40 år, og hvad nu, kan man spørge sig selv…. Tjahh, manden er uden kæreste, et alt for kedeligt lavtbetalt job har han, og jeg er måske lidt bekymret for om livet bare glider stille forbi, uden han opdager de ting der kan gøre livet lidt mere cool, og så endda for billige penge. For få midler kan han komme til at se smart ud… Tjekke lagersalg sko, hvor de fedeste sko kan erhverves billigt… han kan få lækre Gabba Jeans hvis han ville, og en supersej D&G t-shirt til at pynte det hele med… One click away, José, og du er nærmere de søde piger, og det bedre job via større selvtillid….
Tro, håb og seje klæder
August 28th, 2008 by modeklunz
Jeg vidste faktisk ikke engang at jeg var med på moden?! Men det fortalte mine søde døtre mig efter at jeg havde investeret i en trøje for nylig!…. Wauv daddy…. (ja, det kaldes jeg på de kanter).. hvor er det en flot Peak Performance trøje du har fået!!…. En hva’for én’ spørger jeg undrende, for jeg anede ikke noget om at tøj hedder noget!?….Men jo, jeg var gået hen og blevet moderne efter deres udsagn…. Da jeg så til min nylige fødselsdag fik et par lee jeans var de helt oppe at ringe!! Aldrig havde de set deres salig far så meget med på tidens trend, og da jeg fortalte at jeg måske overvejede et par Converse all star hi basket støvler (ja, jeg fortalte altså ikke at det var noget min kæreste overvejede til mig), eller et par Fred Perry Sneakers var de overbeviste om at jeg havde erhvervet mig en god gammeldags hjernerystelse, der gjorde at jeg lige pludselig vidste hvad tilværelsen egentlig gik ud på, og de fik endelig på mine vegne tro og håb på at jeg nu begyndte at gå i lidt sejere klæder.
Mandehørm, smag og behag.
August 27th, 2008 by modeklunzJeg er just hjemkommet fra en gang mandehørm i omklædningsrummet. Min Hummel taske var hjemmefra fyldt op med et par fodboldstøvler, et par rene underhøvlere, benskinner og lidt shampoo til hvad der er tilbage på hovedet… Svedige blev vi ikke for dommeren dukkede aldrig op til kampen, så vi gik ned i omklædningsrummet, fik fodboldtøjet af, og fortalte løgnehistorier til hinanden i stedet over de obligatoriske 3 halvlegs pilsnere…Hygge siger jeg bare.. Som man sidder der og filosoferer kommer man til at kigge på alle de andres påklædning… 14 mand i omklædningsrummet med forskellig smag…. Eller måske er det konen eller kærestens smag, der hænger der på knagen?? Enkelte har Diesel Jeans på, fede bukser siger jeg bare…En anden har et lækkert Friis & Company bælte at holde bukserne oppe med, og den stille fyr ovre i hjørnet har beriget sig med et par Cargo Pants.. Man kan ikke sige at det ene er mere smart end det andet, og alt tøj er individuelt tilpasset den enkelte person, men vil man have sig noget rigtig smart tøj, er der masser af lækkert og forskelligt at købe sig….konstateret ved at lade blikket hvile på de forskellige knager i et mandligt omklædningsrum..
Mand hvor er du lækker!
August 27th, 2008 by modeklunzIndrømmet…. Ikke noget mode ikon der skriver dette…Ikke en ny Mads ”blærerøv” Christensen.
Men herre mode kan alle vi mænd på et eller andet tidspunkt i vores liv ikke slippe uden om. Jeg har mødt mange mænd og kvinder i mit liv….både klassiske og stylede, og alle har forskellig smag. Min nuværende kæreste og soulmate er bla. vild med Converse All Star støvler, både til mænd og kvinder. Hun ejer selv et par og sågar hendes 63 årige mor er med på den dille. Jeg skal nu overbevises… Må indrømme at jeg nok bakkede baglæns ud af fuglekassen da Poul McCartney på 867 et halvt år stillede op for nylig i et par Converse sko…. Jeg blinkede lige en extra gang, imens kæresten udbrød: Neeej, hvor sejt!!… Hmm, hmm og atter hmm siger jeg bare…Runder de 42 år næste gang og er vist lidt mere klassisk ved køb af sko… Men bevares…Kald mig lettere kedelig, kald mig alt, bare jeg ikke bliver kaldt tidligt op om morgenen. Converse er sejt til dem der kan bære det… javist…… Jeg kan bære et par lækre Levis bukser, og jeg tror endda jeg har hørt nogle udtale at jeg har en lækker bagdel i sådan et par….. lucky me!!
