URBANblog

Smukke øjne siger alt

Jeg må indrømme det… Kontaktlinser foretrækker jeg, for jeg er vild med et par smukke øjne. Der er noget fortryllende ved øjne. Øjne der funkler er min absolutte favorit, og derfor tror jeg at min bedre halvdel har sådan et godt tag på mig. Hun har de smukkeste lyseblå øjne man kan forestille sig. Øjnene siger alt. De viser om man er i kridthuset, eller om man er på vej ud ad hoveddøren med kufferten i hånden. Når hun ser på mig og hendes øjne funkler, ved jeg at alt er i den skønneste orden. Så har jeg gjort det helt fortræffeligt. Er lyset i øjnene derimod slukket, begynder jeg at granske efter hvad jeg nu kan have gjort forkert, og der er sand for dyden mange muligheder at analysere på. Nå, men de hersens smukke øjne, er faktisk ved at komme op i den alder hvor de ganske vist er smukke udefra, men knapt så godt seende indefra, og der er vist en synstest i farvandet. Jeg beder hende om at vælge ikke at dække hendes smukke øjne med briller, hvis der efter al sandsynlighed bliver konstateret en nedgang i at se godt ud, altså af øjnene. Håber hun vælger et par billige kontaktlinser. De er med til at bevare det skønne look som jeg er så betaget af, og forhåbentlig skal se på mange år endnu.

Leave a Reply