URBANblog

Archive for the ‘fest’ Category

Den lille forskel er rigtig stor.

Monday, September 8th, 2008

”Jeg er nødt til at købe mig den Oxmo cardigan eller trøjen fra Soaked in Luxury strik, jeg har set”, sagde hun en dag. Kvinder overdriver, og mænd lyver. Uden tvivl. Når min kæreste igen har spurgt mig om hun ikke har en stor bagdel i hendes Modström knickers, og jeg som vanligt svarer at den er slank og lækker som altid, svarer hun mig at hun ikke har et eneste stykke tøj i hendes klædeskab hun kan tage på til festen i aften, og alt hvad hun har er noget de alle sammen har set før. (Hvor er det ærgerligt at kvinders tøj hen over natten bliver ubrugeligt… gad vide om tøjproducenterne putter nogle kemikalier i kvindetøjet, der gør det uanvendeligt efter en gangs brug, og de røde lamper blinker ”Genbrug, Genbrug, Genbrug”.) Har jeg set en kvinde før i en fin kjole, vil jeg da sætte pris på at hun gentog bedriften, nu når hun var pæn første gang hun viste sig selv og sin kjole frem. Jeg regner så sandelig også med at hun er flot andre gange i samme dress. Nå, ikke? Jeg har købt en lækker mbym lynlås trøje til hende i fødselsdagsgave, men syntes det er lidt trist hvis den kun skal bruges en enkelt gang eller to, men det er vel der den lille forskel er ret stor alligevel.