URBANblog

Archive for the ‘påklædning’ Category

Smarte mænd på sensommer-date

Tuesday, September 9th, 2008

Lad os da bare konstatere det.

Sommeren går på hæld, og de flotte letpåklædte piger, begynder at klæde sig i lidt varmere klunz, og selvom det da er lidt ærgerligt, er der da ingen grund til at lade være med at forsøge at imponere dem. Der er selvfølgelig også noget smart dress til dig der er casual, men samtidig gerne vil score hende den søde der arbejder ved kassen i dit lokale varehus, hvor du ofte handler ind. Måske undrer hun sig lidt over hvor ofte du netop passerer hendes kasselinie, men har du købt dig en Kudo hætte sweat-shirt, vil du garanteret fremkalde et sødt lille smil på hendes smukke læber. Når du så endelig har fået mod til at invitere hende ud, på denne smukke sensommeraften, har du investeret i et smart bælte fra Friis & company, og til aftenens kølige brise, har du forberedt dig med en lækker Peak Performance dun vest. Har du samtidigt dit bedste humør med er du så godt rustet, at du nok skal få lov at se en letpåklædt pige igen, selvom sommeren er på det sidste,og vinden er blevet lidt køligere, men det er fuldstændigt op til dig selv, hvordan du vil gribe den historie an.

Jamen honey… nu igen?

Monday, September 8th, 2008

Ja så var der dømt indkøbshelvede i Storcentret endnu engang, og rallende med tungen hængende som en anden kobjælde ud af munden, halsede jeg efter hende med indkøbsvognen, og småmumlende var jeg nødsaget til at undskylde til folk jeg strejfede, at jeg ikke havde styr på noget som helst, og da slet ikke min kæreste, som åbenbart lige havde valgt netop denne dag til at udhule vores fællesbudget, til at forny sit tøjskab.”Ser jeg ikke flot ud i disse Oxmo bukser skatter?”, spurgte hun fra prøverummet. Jeg kiggede som vanligt på prisen inden jeg svarede hende, men nikkede et stille ok. ”Du skal altså også lige vurdere om mine skuldre hænger i denne Modström kjole, og så ved jeg ikke rigtig om jeg skal have disse mbym legging´s indenunder, og måske er jeg lidt for gammel til det her, men Susi sagde til mig i mandags at jeg da havde tabt et par kilo, så hun mente at jeg da skulle ud at have noget nyt, og hun havde selv fået nogle lækre Soaked in Luxury bukser, men det er jo også nemmere for hende at købe tøj når hun nu har en kusine der står i modebutik…. og, honey?…. skatter? Hører du efter?? Men på dette tidspunkt havde min automatiske kvindeklap indtaget sin stand-by funktion, og det eneste der kunne få mig ud af den trance, var vel egentlig et enkelt glas fadøl, eller et stykke pizza.

Mand hvor er du lækker!

Wednesday, August 27th, 2008

Indrømmet…. Ikke noget mode ikon der skriver dette…Ikke en ny Mads ”blærerøv” Christensen.

Men herre mode kan alle vi mænd på et eller andet tidspunkt i vores liv ikke slippe uden om. Jeg har mødt mange mænd og kvinder i mit liv….både klassiske og stylede, og alle har forskellig smag. Min nuværende kæreste og soulmate er bla. vild med Converse All Star støvler, både til mænd og kvinder. Hun ejer selv et par og sågar hendes 63 årige mor er med på den dille. Jeg skal nu overbevises… Må indrømme at jeg nok bakkede baglæns ud af fuglekassen da Poul McCartney på 867 et halvt år stillede op for nylig i et par Converse sko…. Jeg blinkede lige en extra gang, imens kæresten udbrød: Neeej, hvor sejt!!… Hmm, hmm og atter hmm siger jeg bare…Runder de 42 år næste gang og er vist lidt mere klassisk ved køb af sko… Men bevares…Kald mig lettere kedelig, kald mig alt, bare jeg ikke bliver kaldt tidligt op om morgenen. Converse er sejt til dem der kan bære det… javist…… Jeg kan bære et par lækre Levis bukser, og jeg tror endda jeg har hørt nogle udtale at jeg har en lækker bagdel i sådan et par….. lucky me!!

Brudte løfter og mangel på lagkage!

Monday, August 18th, 2008

Så skete det igen….. endnu et par bekendte har kastet håndklædet i ringen… Man har haft det på fornemmelsen, da hun er kommet til at se bedre og bedre ud, og han ligner noget katten har slæbt med sig ind… ”Hun har garanteret fundet en anden”, udtaler min altid dybsindige kæreste som har bemærket en forandring på begge to igennem længere tid….. Jeg….manden i hendes liv (forhåbentligt), har ikke bemærket noget som helst, men det kommer ikke bag på nogen…..udtaler hun selvsikkert……kvinder kan bare det der med detaljer!! Men kors, nu hvor jeg ved det, kan jeg da se det, og det ser da grangiveligt ud til at være kvindekønnets sejr over manddommen i dette tilfælde….. Jeg tror minsandten at jeg skal have ham lidt med på moden, så han kan komme ”op på hesten” igen. Han skulle tjekke de lækre MID MUNK Pants ud, eller få sig et par Globe Sneakers, og så krydre sin overkrop med en Money T-shirt…..Forandring fryder, og gulerodsbukser var vist et fænomen tilbage i yuppie-firserne, kære ven!! Go for it, be cool, and change that lane my man, og tjek så det smarte tøj du kan få i disse for dig så urolige tider.

Tykke mænd deler da gerne sin mad!

Sunday, August 17th, 2008

Jeg hilste forleden på en gammel arbejdskollega, som jeg ikke havde talt med i flere år. Det skyldes nu ikke at vi ikke arbejdede sammen mere, men nærmere de facts at jeg en dag på jobbet havde bedt ham om at lade være med at snakkke til mig når han havde mad i munden…. og det skete på det nærmeste altid. Han havde dog ikke mad i munden lige netop den dag jeg hilste på ham… dette skyldtes sikkert at hans lidt store hoved var gemt under en styrthjelm hvilket vanskeliggjorde at tygge mad, og at han sad på sin nye knallert 45 han netop havde erhvervet. Han tog styrthjelmen af, pegede på mine Gabba jeans og sagde: ”Fede bukser!”….Jeg pegede på hans køretøj, og sagde ”Gul knallert!”…. Det udløste lidt tavshed, inden han igen krængede sin styrthjelm ned over det store hoved, og råbte: ”Nå, men vi ses vel i morgen?”….og jeg svarede troskyldigt…”Ja, det gør vi da!”…..Så vred han gashåndtaget i bund, knallerten tøffede afsted lettere anstrengt, og da jeg kiggede efter ham konstaterede jeg at min arbejdskollega egentlig var en meget tyk mand, der mest af alt ganske selvfølgeligt lignede en meget tyk mand, der havde fået sparket et knallertdæk op i bagdelen, og mine tanker gik på om de fede Solid jeans jeg også skulle have mig, egentlig kunne fås i så maskuline størrelser som den der befandt sig ovenpå dækket..

Mode og mænd

Monday, July 14th, 2008

Min ellers normalt søde og dejlige kæreste kom hjem fra Skagen med en lyserød t-shirt til mig…… Av av av for en kikser af hende…. Spurgte hende om jeg så også skulle gå i Converse-sko og iføre mig et silketørklæde…. og hun svarer…. “det var der desværre udsolgt af”…Hmm….Jeg må indrømme at jeg nok må melde pas, når man nu er mand, 41 år og en klassiker hvad angår mænd og mode… Nej stik mig et par slidte cowboybukser, en støvet grøn t-shirt, og et par alm. velformede sko og jeg er en glad mand…I lyserødt bliver min tissefyr lige så spinkel som Ole Henriksens overkrop, og det er da ærgerligt at ellers så velhængt kød skal blive så magert….Tror jeg er lidt a la Brad Pitt i påklædning, casual med tendens til classic, og vil aldrig indrømme at jeg faktisk så lidt smart ud i den lyserøde t-shirt, og selvom Brad sikkert syntes at lyserødt er sejt, vil det ikke få mig til at ændre mening…….. måske…